Bibliotekerne og ophavsretten

Bibliotekerne og ophavsretten – hvor godt går det? Diskussion mellem Pernille Drost, Bibliotekarforbundet, og Christine Bødtcher-Hansen, Forlæggerforeningen.

Parterapi

Er ophavsretten og bibliotekerne et ægteskab i smuk harmoni? Sådan lød spørgsmålet i programmet, og formanden for Bibliotekarforbundet greb analogien i sin kontante konklusion:

“Hvis der er tale om et ægteskab, så er der i hvert fald én af parterne, der får for lidt,” 
Efter at have hørt Pernille Drosts indlæg kunne ingen være i tvivl om, hvem den part er.
“Jeg ved godt, at det kan lyde lidt bombastisk, men vi oplever det som om der
er gledet et jerntæppe ned omkring vores muligheder for at formidle forskning, kultur og viden – og det er et problem, for det er faktisk vores lovfæstede forpligtelse at distribuere denne information,”

For Pernille Drost er det paradoksalt, at der skal være så store forskelle mellem at låne en fysisk bog og en digital bog. Der er ikke samme frie bevægelighed for bogen mellem bibliotekerne, når den er digital. Og derfor er der bestemt ikke tale om et lykkeligt ægteskab mellem bibliotekerne og ophavsretten – endnu.

Ifølge Pernille Drost er bibliotekernes muligheder for at sprede digital viden stærkt begrænsede, dels på grund af ophavsretsloven, dels på grund af økonomien i de licensaftaler, der er til rådighed.

“Det er jo paradoksalt, at vi i dag kan låne en fysisk bog i Frederikshavn og et par dage senere have den liggende på bordet i København. Men hvis det er en digital bog, kan vi ikke dele den mellem bibliotekerne, hvis ikke rettighedshaverne har givet lov – og det gør de ikke,”

Dette paradoks skyldes, at ophavsretslovens paragraf 19 ganske vist giver bibliotekerne lov til at udlåne værker uden at indhente tilladelse – men denne tilladelse gælder kun for fysiske bøger.

“Det er jo helt uforståeligt og i den grad ude af trit med de tanker vi har om et digitalt baseret videnssamfund. Og i forhold til fag- og forskningslitteratur er virkeligheden, at størstedelen af materialet udelukkende bliver udgivet som digitalt materiale,” sagde Pernille Drost.

Blandt deltagerne i salen var Forlæggerforeningens direktør Christine Bødtcher- Hansen. Hun forstod godt bibliotekernes frustration men påpegede, at løsningen på problemet ikke er så enkel.

“Sagen er jo, at hvis jeg sidder derhjemme som læser eller kunde og overvejer om jeg skal købe en bog – hvorfor skal jeg så købe en e-bog, hvis jeg kan låne en helt identisk udgave på biblioteket? Set fra forlagenes synspunkt er biblioteksudlån af e-bøger langt mere skadelig for forlagene end biblioteksudlån af papirbøger,”
Christine Bødtcher-Hansen påpegede, at problemet ikke er specielt for Danmark men opleves globalt, og hun henviste til, at der nu i Danmark er blevet indgået en forsøgsaftale mellem rettighedshaverne og bibliotekssektoren vedr. udlån af e-bøger. Den aftale er bibliotekerne altså ikke lykkelige for, men ifølge Forlæggerforeningens direktør møder den lige så meget frustration hos forlag og ophavsmænd, som føler at deres interesser er under pres.

Til det sagde Pernille Drost: “Hele argumentet om, at udlån af e-bøger vil skade salget af dem, kan man lige så godt bruge om fysiske bøger. For mig er biblioteket den absolutte reklamesøjle for bøger, og jeg synes man straffer den institution, som er forlagenes mest loyale støtte og den største ambassadør for ordnede forhold,”